Selv en ernæringsterapeut er også et menneske

Selv en ernæringsterapeut er også et menneske

Ingen mennesker er perfekte, og det er måske netop de små skønhedsfejl, der gør os så perfekte alligevel. Det giver os i hvert fald personlighed og gør os til mennesker.

Derfor er det morsomt, at vi nogle gange kan have tendens til at påføre nogle hatte på nogle professioner, hvor man glemmer, at der også er et menneske bag dette erhverv.

En motionsløber har jo også brug for en rolig dag. En præst kan tvivle på sin tro, og det gør måske troen stærkere for vedkommende. Noget nær afholdsfolk kan også have brug for en drik nu og da.

Det er blandt andet til for, at man skal veje det “perfekte” liv op med nogle vaner eller små udbrud, der måske ikke er de sundeste eller pæneste, men som giver en god tilværelse.

Den mere konkrete pointe er her, at hvis man så for eksempel er ernæringsterapeut, så kan sådan en jo også godt finde på at spise usundt.

Man skal opveje det sure med det søde

For nogle år siden var der en stor shitstorm i Danmark over, at en ansvarlig og fortalsperson for sundhed havde skrevet på nettet, at der ikke lige var blevet tid til at lave mad, så aftenen var gået med slik.

En minister for sundhed i Belgien ligner også en, der ikke spiser sundt – men derfor kan man godt have viden på det rette sted.

Det er da klart, at hvis man skal have tiltro til en persons viden og erfaring, så skal man jo også gerne se ud derefter, men måske har man gjort det tidligere, eller der kan være sygdom forbundet med, at man ikke ser ud, som man burde.

Man skal derfor passe på med at dømme en person på forhånd, hvor man glemmer, at der også gemmer sig en person bag en arbejdsprofession.

Luk menu